Håndbryg af nød....
Af Peter Baggerman
Da jeg i 1982 besluttede at sige ja til et job i Danmark , indgik det
ikke i mine overvejelser, at jeg ikke havde adgang til det store øludvalg,
som jeg var vant til fra den hollandske detailhandel. Jeg var dengang
allerede begejstret for godt øl, især de belgiske overgærede øl som Chimay
og Verboden Vrucht. Det var sådan set heller ikke meningen at jeg skulle
blive boende permanent i Danmark. Men ak, tiden gik og jeg vendte aldrig
tilbage til Holland.
Efter ca. 2 år, fik jeg ideen til (selv) at brygge mit eget øl. Den gang
var den lokale materialist leveringsdygtigt med ølsæt som bestod af en
færdig maltekstrakt som blot skulle tilsættes vand og den medleverede
gær. Jeg forsøgte mig med guldøl og porter. Guldøl, kan jeg huske, var
ikke noget som blev mål for gentagelse. Det var simpelthen ingen succes.
Porteren derimod var vellykket. Jeg har tilsyneladende lavet 6 brygninger
den gang idet jeg fandt gamle nummererede kaplser, op til nr. 6. Grunden
til at jeg standsede denne hobby var nok at jeg blev træt af kun at drikke
porter.
Igennem årene har jeg beholdt min begejstring for overgæret øl og andre
stærke karakterfyldte øl. Desværre er adgangen til stærk øl i Danmark
både dyr og begrænset. Som følge heraf har jeg hovedsagelig købt disse
øl på udlandsrejser.
Men nu til sagen ..... for nogle måneder siden fik jeg ideen at genoptage
håndbrygningen (igen). Materialisten er for længst holdt med at sælge
ølsæt. Økonomien hos den danske befolkning har efterhånden skabt en bedre
balance mellem den private indtægt og priserne på almindelig øl. Materialistens
ølsæt fra den gang fandt nok mest afsætning hos den del af danskerne der
blot ville fremstille en billig øl. Uanset kvalitet. Billig procenter
var sikkert drivkraften.
Forleden søgte jeg efter ølsæt på internettet og fandt hurtigt frem
til Vinøl Hobby ApS i København. En butik med begrænset åbningstid som
også sender (også) varene med post. Først måtte jeg en tur på loftet for
at finde mit gamle udstyr frem. Jo jo, jeg fandt mine gamle beholdere,
vandlås, termometer, oechslervægt, m.m. Jeg manglede en kapselapparat,
kapsler samt propper til de store 0,75 liter flasker(Chimay/Westmalle/Piraat/La
Trappe m.fl). Vinøl Hobby ApS kunne levere alt dette til meget rimelige
priser. Propapparatet som jeg manglede var intet problem. Da jeg spurgte
mig frem hos kolleger viste det sig at ca. hver anden kollega på 45 og
opefter mente at have sådan et apparat (til at ligge) på loftet, i redskabsrummet
eller andre støvede gemmesteder. Ja, hjemmebrændt vin har så sandelig
været en meget populær hobby i Danmark. Jeg fik sågar mange historier
om søvnløse nætter p.g.a. af propper der sprang med jævne mellemrum op
mod loftet.
Det har undret mig at der findes mange artikler, både på nettet og i
øltidskrifter, om håndbryg. De artikler jeg har kunne finde frem til beskæftiger
sig med håndbryg fra bunden af. D.v.s. at man starter med malt, humle
og eventuelle andre råvarer som honning og hvede. Det virker yderst interessant
og er sikkert også den mest rigtige og respektfulde måde at brygge sit
eget øl på. Dog er denne metode, efter hvad jeg kan læse, meget følsom
for luftbårne bakterier og procesbetingede fejl, som i den sidste ende
ødelægger slutresultatet. Jeg er ikke i tvivl om at et vellykket resultat
til gengæld vil give stor, meget stor tilfredsstillelse.
Grunden til denne artikler er, at jeg mener at håndbryg på ølsæt også
er spændende, og er noget jeg kan anbefale til mange, der som jeg ikke
ville starte med håndbryg fra bunden af. Altså, jeg købte derfor, sammen
med det udstyr jeg manglede, 3 ølsæt hos Vinøl Hobby ApS. Det blev til
Australske Coopers Stout, Coopers Classic Old Dark Ale og John Bull Premium
Stout.
Fremgangsmåden er simpel, og der følger en fin beskrivelse med hver ølsæt.
Et ølsæt koster 110 kr og bliver til ca. 23 liter øl. Der tilsættes vand
og sukker alt efter hvor stærk man ønsker sit håndbryg. 1 kg sukker er
foreskreven og for ca. hver 400 gr. sukker øger man alkoholindholdet med
1%. Idet ikke alt sukker omsættes til alkohol, vil øllet bliver mere sødt
jo stærkere man laver det, grundet restsukker. Men efter lidt eksperimenteren
er jeg kommet til den konklusion at der kan laves øl med en fin balance
i sødme og styrke. Selve gæring i beholderen varer mellem 5 til 10 dage,
afhængig af sukkermængden og temperaturen. Herefter skal øllet tappes
og tilsættes det sidste sukker til eftergæring på flaske. Sukkeret giver
således den sidste halve procent alkohol samt den nødvendige kulsyre.
Endnu 10 til 14 dage på flakse i stuetemperatur og øllet er klar til at
blive kølet ned. Ja, og så kan de knappes op og smages. Og resultatet
er overraskende godt.
Begge stout brygninger er typiske overgærede stout øl. God kvalitet,
og efter min smag betydelig lettere tilgængelige end de mere tunge (fede)
danske porter øl. Coopers Classic Old dark Ale er virkelig en favorit.
Min brygning blev på 7,9% og smagen er i retning af Westmalle trappist
og Hancock Mørk Gambrinus.
Brygladen i Vejle er en anden forretning med nogle andre mærke ølsæt.
Blandt andet lagerfører denne forretning Brewferm Abbey Beer (type trappist).
Oplysningerne vedr. disse ølsæt er på begge forretningernes hjemmesiderne
ret begrænsede. Dog kan man besøge nogle af producenterne på internettet,
samt relaterede internetsider.
Nogle hjemmesider giver god information om ølsættene:
www.muntons.com - producent
www.the-home-brew-shop.co.uk
- engelsk internetforretning
og naturligvis de to omtalte danske butikker:
www.brygladen.dk - Brygladen, Vejle
www.sitecenter.dk/hjemmebryg
- Vinøl Hobby ApS, København
Ved at bruge de almindelige søgemaskiner på internettet finder man frem
til at hav af kilder der kan give oplysninger om diverse mærker ølsæt.
Til slut vil jeg endnu en gang anbefale denne lidt nemmere måde at fremstille
udmærkede håndbryg på. Især til dem der vil være sikker på et godt resultat
som nybegynder. Jeg glæder mig personlig til mine næste bestillinger Munton
Bock beer, Wheat (hvede øl) og Nut Browen Ale.
|