Håndbryg.dk
 

BeerCalc - Reference

Click here for English

Her findes detaljeret information om de forskellige felter i BeerCalc, beregningsmetoden, osv.

Hvis du er ny til BeerCalc, se BeerCalc trin-for-trin.

Volume. Her angiver du det mængde urt du regner med at gære til øl, dvs. hvor meget urt der skal være tilgængelig når du er færdig med at koge.

Beer Style. Her vælger man den stilart man vil efterligne fra listen. Du kan se hvordan de klassificeres ved at kigge på siden om DM i Håndbrygs øltyper. Der er også en boks ("Check Style") hvor du kan sætte flueben, der kalder på et nyt vindue hvor dit øl kan sammenlignes med den valgte stilart.

Specific Flavour. Dette kræves kun for at forklare en stilart nærmere, f.eks et frugtøl skal jo angive hvilken type frugt der er brugt.

Efficiency. Dette tal indikerer, hvor meget sukker man vinder ud fra et teoretisk (uopnåeligt) maksimum. Det varierer fra brygger til brygger, og kan påvirkes af mæsknings-pH, -temperatur, -længde, hvor fint malten er kværnet - mange ting. Brug en værdi som du oplever som realistisk. Du kan bruge værktøjet til at regne tilbage fra den faktisk vægtfylde du har fået, ved at pille ved "Efficiency" tallet.

Bemærk at dette tal ikke ændrer, hvor meget man får ud af ingredienser der ikke skal mæskes, f.eks maltekstrakt, sukker, honning.

OG. Dette står for Original Gravity, og er den vægtfylde, urten har lige inden gæring begynder. Skal måles ved 20C, eller skal der justeres for temperaturforskellen. En vægtfylde på 1000 er ren vand, 1035 er en engelsk "session" bitter, 1045 en almindlig Ale eller Pilsner, og over 1060 begynder øllet at være stærkt.

FG. Final Gravity. Den vægtfylde, øllet har når gæring er færdig. Afhænger af hvor høj OG-værdien var, hvor høj den procentdel forgærbare sukker er i urten, og hvor god gæren er til at gære ud ("attenuate"). Du kan vælge enten at indtaste den FG værdi du måler (du skal krydse af i feltet "Use measured"), eller at få BeerCalc til at beregne en forventet værdi, ud fra OG og gærtypen, eller fra en "attenuation" værdi du selv bestemmer ved at taste selv i feltet.

BG. Boil Gravity. Den vægtfylde, urten har under kogning. Typisk den samme som OG, medmindre man fortynder sin urt efter kogning.

Colour. Beregning af farve for øl er en meget upræcis videnskab, men har sin egen skala, der hedder EBC. Det kan ikke betale sig, at justere for at få den sidste decimal i EBC kolonnen til at se rigtig ud. Andre ting, f.eks humleindhold, hvordan / hvor længe der koges, kan have en betydelig effekt på farven. Det er derfor, den endelig EBC værdi er fortolket til nogle brede beskrivelser, f.eks "Light yellow".

EBC
Beskrivelse
0-5 Very pale
6+ Pale yellow
8+ Golden
12+ Amber
18+ Deep Amber / light copper
28+ Copper / reddish brown
34+ Deep copper / light brown
36+ Brown
44+ Dark brown
60+ Very dark brown
70+ Black

Boil Volume. Hvis du brygger ved at fortynde den kogte urt, vil kogevolumen være anderledes end den endelig volumen. Dette betyder at urten er mere koncentreret under kogning (BG højere end OG), som kan ændre hvor meget bitterhed der udvindes fra humlen. Dette felt bruges kun hvis du bruger Tinseths "hop util model" (Se her på siden).

Humle. Du skal angive hvilken type humle, hvad deres alfasyreprocent er, hvor meget der bruges og hvor længe de koges. Ud fra, hvor længe humlen koges, beregnes, hvor meget bitterhed de giver til urten. Tørhumle (tilsat efter gæring) angives her, men giver ingen bitterhed.

Bemærk, at hvis du skifter humletype, indsættes der en default værdi for alfasyreprocenten, der er typisk for den type humle.

Bitterness. Bitterhed har sin egen skala, der hedder EBU. Jo mere humle der koges i længere tid, jo mere bitterhed tilfører de urten. Her er en værdi på 20 ikke særlig bitter, på 35 er almindelig for en pilsner, og 50 er temmelig bitter, f.eks en IPA. Se også BU:GU.

Der skal huskes at IBU er en meget upræcis størrelse. Hvor meget bitterhed der udvindes af humlen varierer fra brygger til brygger, pga forskelle i udstyr og fremgangsmåde. Derudover er mennesker faktisk ikke særlig gode til at bedømme bitterhed. En forskel på 5 IBU siges at være umulig at smage, selv for øl med en bitterhed omkring 15 IBU. Ved større bitterhed og i øl med store mængder af andre smagskomponenter er små forskelle i bitterhed nok endnu mere skjulte. Derfor skal man ikke være alt for bekymret over små udsving i den beregnede bitterhed.

BU:GU. Denne målestok er opfundet af Ray Daniels, og representerer hvor bitter en øl er i forhold til dens styrke. Hvis man vil ramme en stilart ordentligt er det et meget nyttigt tal at kigge på.

Mash schedule / mash pH. Disse felter bruges ikke til beregning af noget - de er kun for information. Prøv at holde det kort, f.eks: "30 min 50C, 60 min 67C". pH er der kun så du kan huske hvad det var, hvis det blev målt.

Yeast. Yeast-typen bruges til at definere en standard "attenuation" værdi, hvis "Use Standard" krydses af. Indtil videre har alle gærtyper den samme værdi på 75% men dette vil blive opdateret på et tidspunkt.

Attenuation. Her kan man vælge imellem 3 muligheder:

  1. Indtast den målte FG værdi. For at gør dette, skal man krydse af i feltet "Use measured". I så fald beregnes attenuation.
  2. Brug standard attenuation værdi for den gær du har valgt. For at gør dette, skal du krydse feltet "Use standard". I så fald beregnes FG. (OBS: alle gærtyper har pt den samme værdi. Dette bliver opdateret i fremtiden).
  3. Indtast din egen forventet attenuation procent. Her skal hverken "Use standard" eller "Use measured" krydes af. FG beregnes herefter.

Bemærk at gamle opskrifter fra før 3.8.2004 (da denne feature blev tilføjet) altid beholder deres indtastet FG værdi som den målte værdi. Alkoholprocenten beregnes ud fra forskellen mellem OG og FG.

Hop util model. Betyder humle "utilisation" metode. Den oprindelig BeerCalc program (før 3.8.2004) beregnede hvor meget bitterstoffer der kom fra humlen uden at skelne til sukkerindholdet i urten under kogning. Dette har imidlertid en effekt som kan måles, selvom betydningen er lav medmindre vægtfylde under kogning er relativ høj. Glenn Tinseth (Se hans Hop Pages) har lavet eksperimenter med dette, og kommet frem til en formel som bruges i BeerCalc. Der er 3 felter som bruges i forbindelse med denne mulighed:

  1. "Hop util model". Her kan du vælge imellem "Original" og "Tinseth". Du kan også under "Personal Info" vælge hvilken metode, du foretrækker fremover, og om du vil se andres opskrifter konverteret automatisk til din metode.
  2. "BG". Dette felt betyder "Boil Gravity" og er den vægtfylde, urten har under kogning. Den beregnes ud fra OG, den endelig volum, og "Boil volume".
  3. "Boil volume". Dette felt har altid været der, men aldrig brugt før. Nu har den endelig noget at sige!

"Tinseth"-metoden er den mest præcis metode, derfor er det valgt som standard til alle bryggere. Eksisterende opskrifter bliver dog ikke konverteret.

Fermentation. Gæring. Temperaturer osv. er kun brugt til information.

Comments. Kommentarer med flere detaljer om processen, hvordan resultatet blev, osv. er nyttige både for bryggeren (senere!) og andre, der læser opskriften. Det kan også være, at der er ingredienser, vandbehandling eller andre detaljer, som er vigtige, men ikke indgår i beregningsdelen.

Useful. For at assistere brugere af databasen i at finde opskrifter de kan bruge til noget, er der et felt der hedder "Useful" ved siden af "Comments". Hvis du mener, at du har skrevet noget nyttigt for andre i Comments, sæt flueben her ved "Useful". Hvad er nyttigt? Det skal man selv vurdere, men især kommentarer om hvordan øllet smager og betragtninger om hvorfor, eller forklaringer om hvorfor opskriften ser ud, som den gør, kan betragtes som nyttige.

Rating. Ved at klikke på stjernen kan man markere sin opskrift som en af dem, man vil virkelig anbefale til andre. Stjernen er synlig når man kigger igennem indekset, og der kan også sorteres efter "rating". Øl der har vundet præmie ved DM kommer først i listen, efterfulgt af "stjerne-opskrifter".

Personal Info Under Personal Info-menuen har du mulighed for at angive både den mængde øl, du plejer at brygge, og den mæskeeffektivitet, du plejer at opnå (hvis relevant). Disse bruges derefter som default, når du vælger funktionerne New Volume eller New Efficiency. Udover dette kan du vælge din foretrukne metode til bitterhedsberegning. Du kan også vælge om BeerCalc skal automatisk tilpasse andres opskrifter til de tal, du har angivet, når du først åbner dem.

Convert Recipe to.. Med disse funktioner, kan du ændre en opskrift så den bedre passer til den mængde øl du plejer at brygge, eller den mæskeeffektivitet, du plejer at opnå. Tryk bare på den ønskede funktion, og tast de tal der skal bruges. Bemærk at en ændring i Volume burde ikke give betydelige forskelle i hverken OG, farve, eller bitterhed - hvorimod en ændring af effektivitet kan have en mindre betydning for farve-tallet. Det skulle heller ikke betyde ret meget, da disse farve-tal er temmelig upræcise i forvejen.

Link til opskrift. Hvis du har din egen hjemmeside, kan du linke til en bestemt opskrift i BeerCalc ved at bruge en link URL som denne her:

F.eks: Din Første Ale. Bemærk at danske bogstaverne er blevet konverteret til koder - nogle browsere er ligeglade, men denne metode er den mest sikker. Hvis du vil se præcist hvordan en link til din opskrift skal se ud, klik på linken til den i BeerCalcs Index. Herefter kan du kopiere URL'en fra browserens URL-felt.

NaN. Hvad betyder dette? Ganske enkelt, "Not A Number". Det vil sige, at der er ingen måde at regne den pågældende værdi ud, f.eks BU/GU kan ikke beregnes hvis OG er 1000.