Bryg et bryllup

Kærlighed og håndbrygning,

- eller jo bedre øl, jo bedre ægteskaber -

Af Martin Fredfeldt, passioneret håndbrygger, medlem nr. 119

Jeg har sammen med min far brygget øl i tre - fire år nu. Kvaliteten har været støt sti-gende,- dog med enkelte bump på kurven undervejs. Denne artikel handler om den be-givenhed, der fik far og jeg til at slå alle hidtidige produktions-rekorder, både kvalitets- såvel som kvantitetsmæssigt. Årsagen var enkel:

Jeg skulle giftes!

Sådan et gilde skal ikke gå stille af, og jeg startede med at bestille 90kg(!) rå-varer hjem fra Brygladen,- råvarer er nemlig en kedelig ting at løbe tør for! Jeg havde en ambition om at servere tre forskellige fadøl til mit bryllup. Jeg er en ganske eksperimenterende brygger, og ingen af opskrifterne skulle være en gentagelse af tidligere bryg.
Der skulle være en ale....
En rigtig god klassik engelsk ale af den slags man bare skyller ned pint for pint, som smager godt af malt og humle, dufter som en forårsdag og har den helt rigtige halvmørke kobberagtige røde farve.
Der skulle være en pilsner....
I min verden findes en - og kun en - pilsnertradition der rykker, og det er den tjekkiske. Det skulle være en lys, klar øl, med en krystal klar malt-smag og masser, og atter masser, af den skønne Saazhumle-aroma,- uden dog at påkal-de sig en "hønsemund" af ren bitterhed.
Der skulle være en Wedding ale....
En speciel øl med dybde og punch . smag af choko-lade .. jord, alkohol og finurlige nuancer, der først åbenbarer sig et halvt glas henne. En rigtig sessions øl . en man husker . en der lukker og slukker . en man kan stene over i et godt selskab akkompagneret af vemodig blues-musik.

Og sådan blev det. Dette er historien.

Da min kone og jeg skulle planlægge datoen, mente hun at lørdag d. 11 maj 2002 ville være den optimale dato. Hmm., det var der jo kun et problem ved, nemlig at øl-festivalen ligesom var fastlagt i den weekend. Og ovenpå sidste års succesfulde hånd-bryggerstand ville jeg bestemt også være med til dette års stand - for nu slet ikke at tale om det første Danmarks mesterskab i håndbrygning. Niks, den lørdag duede ikke.
Men det gjorde lørdagen før - og derfor blev vi gift den fjerde maj. Men jeg kom ikke til øl-festivalen. Jeg endte i stedet på bryllupsrejse i Firenze - men mere om det senere. Selve brygningen foregik over tre weekender i rap. Vi bryggede 90 liter øl på tre uger, hvilket var en ny rekord, og hver øl repræsenterede sine egne udfordringer.

Den engelske ale
Hvad den engelske ale angik, var far og jeg trætte af, kun at kunne lave 25 liter af gan-gen. 12½ liter let-drikkelig engelsk ale pr. mand er bare for lidt! Vi havde derfor ind-købt en 60 liters gæringstank med henblik på at lave 40 liter ad gangen. Det passer fint med to Cornellius fade a 18-19 liter. og så lidt på flaske.
Vores gryde er dog kun på 36 liter, og derfor var planen at lave en ekstra kraftig urt og så fortynde op til 40 liter inden gæringen. Det havde vi aldrig prøvet før. Fordi det var første gang vi lavede en stor mængde øl, kom ale'n efterfølgende til at hedde "Big Ale".
Vi endte med at få en utrolig dårlig mæsknings-effektivitet, men ellers gik der forbavsende godt. Efter at øllen var sat på fad, blev den kraftigt tørhumlet og en del flasker fyldt, hvoraf 4 stk. blev indleveret til DM i håndbryg.

Pilsneren
Pilsner havde vi aldrig prøvet at brygge før. Jeg var derfor noget usikker på opskriften, men valgte en rimelig simpel maltsammensætning. Det mest springende punkt var dog humlingen - det er altid svært ved en ny stilart at skyde sig ind på den rette dosering.
For at kunne gære en pilsner kræves en temperatur, der er væsentligt lavere end den al-mindelig stuetemperatur. Derfor havde jeg sørget for at have to køleskabe, så gærtanken kunne stå i det ene og gære. Det havde vi heller aldrig prøvet før. Selve brygningen af pilsneren gik egentlig temmelig glat og alt var fryd og gammen - lige indtil gæringen gik i stå ved en f.g. på 1.020.
Den rokkede sig ikke ud af stedet og øllet var alt, alt for sødt. Efter 14 dages stilstand græd jeg en stille tåre, hældte de 19 liter på fad med afskyelig bunke Saaz-humle i det håb, at det kunne balancere sødmen lidt. Resten blev flasket, men der blev ikke indleveret noget til DM. Jeg ville ikke diskvalificeres på en teknisk fejl. Far fik flaskerne og et par stykker røg i køleskabet til koldlagring og resten i brygger(!)sert til "varmlagring".14 dage efter hev vi en ud af kø-leskabet og smagte på den - den var fortsat alt, alt for sød.
Et par uger inden brylluppet var min bror forbi, og han var derfor tvangsindlagt til at teste serveringsværdigheden af pilsneren. Det første jeg bemærkede var, at trykket på fadet var helt vildt højt. Overtrykket nærmede sig de tre bar. Dette var absolut et godt tegn, da det kraftigt indikerede, at pilsneren havde eftergæret i fadet. Og ganske rigtig, pilsneren var et lille mirakel af Saaz-humle, krystal klar og med en delikat blød malt-smag. Og nu slet ikke for sød!
Men til et bryllup hører som bekendt også polterabend. Og når nu det var mig det gik ud over, involverede dette en blindsmagning over fem øl. Jeg gættede de to straks, to andre kunne jeg ikke navnet på, men typebestemmelsen gik nu ret godt. Den femte og sidste øl forvirrede mig en del. Man fortalte mig, at det var en ale. Den havde ganske korrekt den rest-sødme man kan forvente i visse ales. Den var helt lys og havde en pragtfuld humlesmag, der mindede om Saaz, men det holdt jo ikke, når det nu var en ale. Meget forvirrende. Som ved de øvrige øl blev jeg spurgt, om jeg havde smagt den før. Jeg var helt sikker på, at det havde jeg ikke, hvilket jeg gentagne gange bekræftede.
Efter således endt smagning fik jeg udleveret facit listen - dog skulle jeg lige gætte rækkefølgen og give øllene point. Det gik meget fint, og jeg gav den mystiske sidste øl topkarakter.
Herefter fik jeg udleveret den korrekte rækkefølge af øllene. Den mystiske sidste øl var min egen bryllups-pilsner! De tog desværre ikke et billede af mit ansigt, da jeg læste det på sedlen - men de har snakket om det lige siden! Den flaske de havde brugt var en af dem der have ligget i køleskabet, og derfor ikke havde eftergæret. Meget snydagtigt, men for et polter-abend et utroligt godt gag.

Min egen bryllups-øl
Opskriften til denne tog udgangspunkt i min sidste juleøl (Opskriften bragt i øl entusia-sten nummer 12). Der var dog to vigtige ændringer. Mængden af Chokolade malt blev halveret og humlingen kraftigt forøget.
Selve brygningen gik fint, men igen drillede gæ-ringen. Også denne øl stoppede ved en f.g. på 1.020 og her hjalp ingen bønner om ef-tergæring på fad og flaske - den er fortsat lige sød i dag. Nu er det ikke en katastrofe på samme niveau som med pilsneren. Dels kunne humlen godt balancere sødmen og dels var øllen i forvejen af en sådan beskaffenhed, at man med lidt god vilje kunne erklære den for vellykket.
Men smagsbalancen blev skubbet hen i retning af en belgisk kloster øl, i stedet for det bastard-mix af en barly wine og en belgisk kloster øl, som den egentlig var tiltænkt. Havde den gæret ned med 0.005 mere, havde den været perfekt. Øllen blev fadet og fla-sket og indleveret til DM i den åbne kategori.

" Det kan man sgu da ikke !!"
Festen var en stor succes. Den engelske ale vandt knebent over pilsneren i popularitet, og den lidt gumpetunge wedding-ale kom ind på en sidste plads (målt efter rest beholdningen i fadet). Det skal til pilsnerens forsvar siges, at min svigerfar gik rundt og promoverede samt nødede alle til at smage ale'en fremfor pilsneren.

Dagen efter drog vi på bryllupsrejse i en uge og det endte således med, at jeg missede øl-festivalen alligevel. Rejsen var fantastisk, men ølmæssigt bød den kun på en Orvall massakreret til ukendelighed.
Da vi vendte hjem, og blev hentet i lufthavnen, kunne far berette om det kæmpe pro-blem, der nu var opstået. Mere præcist et problem af dimensionen 180 liter. Vores engelske ale havde vundet DM! Og med den også en præmie på førnævnte 180 liter øl, produceret hos Brøckhouse.
Så selvom om min favorit "malt- pusher" havde hetzet mine ferieplaner i en længere e-mail under emnet " Det kan man sgu da ikke.. !!" så viste det sig, at man faktisk godt kan brygge et bryllup, rejse på bryllupsferie, misse øl-festivalen og vinde DM i hånd-bryg - alt sammen på næsten en gang!

Men til næste år bliver jeg hjemme, og forsvarer titlen!