Håndbryg.dk
 

Levering af øl til DM

Indlevering af øl kan ske i perioden 31. marts-20. april

Som forklaret i Reglerne, skal du levere 3 stk. 33 cl flasker af hver tilmeldte øl, sammen med et udfyldt Afleveringsskema for hver type. Skemaet skal være på en løs A4 ark - hverken tapet eller klistret til pakken eller flaskerne.

Undtagelse: Du må gerne sende 4 flasker, så vi har en ekstra i tilfælde af en dårlig flaske eller ulykke. Især vigtigt hvis den når frem til SKM.

Hvis du har problemer med at åbne eller skrive Afleveringsskemaet ud, kontakte DM komitéen med dit navn og adresse.

Flaskerne skal se sådan her ud:

Bemærk:

  • Tilmeldingsnummer på kapslen (her 13-44)
  • Tilmeldingsnummer på hvid etiket (samme)
  • Ingen andre etiketter eller lignende
  • Standard 330 ml flaske
  • Standard kapsel
  • Sort eller blå skrift. (ikke rød, grøn, eller lilla...)
  • Let læseligt tak!

Lad være med at sende flasker der ikke passer til denne beskrivelse! Vi skal håndtere hundredvis af flasker, hvis de ikke passer ind i en almindelig ølkasse eller ikke kan identificeres både ovenfra og fra siden, skaber det problemer. Og vi vil helst undgå fodfejl!

Flaskerne skal leveres (i åbningstiden) til én af følgende adresser:

  • Brygladen, Ibæk Strandvej 11, 7180 Vejle, Tel 75 84 30 40. (sidste indleveringsfrist: onsdag d. 18. april)
  • Maltbazaren, Egilsgade 18 kld, th. 2300 København S. (sidste indleveringsfrist: torsdag d. 19. april)
  • Lund Teknik, Ålborgvej 81, 8620 Kjellerup (sidste indleveringsfrist: onsdag d. 18. april)
  • Haandbryggeriet, Torvegade 7, 9400 Nørresundby (sidste indleveringsfrist: fredag d. 20. april)

De skal leveres i en papæske eller lignende - ingen plasticposer tak! Det er mange flasker der skal håndteres. Hvis du har mange flasker, at bruge en standard ølkasse ville være en stor hjælp for os.

Du må ikke sende flaskerne med posten! OK, hvis du virkelig hverken kan få dem leveret selv, eller få en anden til det, er det måske OK - men pak dem godt ind! Stort set alle flasker vi modtog med posten sidste år var gået i stykker. Det er hverken sjovt for os eller postbudet. Hvis du tør tabe din pakke fra 3 meters højde over et betongulv - så er den pakket godt nok ind.

Arrangørene kan ikke tage ansvar for knuste eller utætte flasker.

Ønsker du at sende dit øl, skal det sendes til:
Niels Henrik Juul Hansen
Voldbyvej 89B
8464 Galten

Bor du lige om hjørnet (i forhold til Sjelle/Galten) er du meget velkommen til at indlevere dit øl hos Niels. Ring i forvejen: 6062 6691.

Flaskerne vil blive opbevaret mørkt og køligt.

Held og lykke!