Håndbryg.dk
 
 

DM i Håndbrygning 2008 - Reglerne

  1. Alle ikke-kommercielle bryggerier kan deltage, forstået på den måde, at alle, der ikke sælger af deres øl, kan være med. Dommere kan dog ikke deltage. Deltagende øl skal være hjemmebrygget, dvs. brygget uden brug af kommercielt brygudstyr.
  2. Deltagere skal være bosat i Danmark.
  3. Tilmelding skal ske senest 1 uge før øllene indleveres. Dette foregår ved brug af BeerCalc som registreringsværktøj. Opskrifterne hermed offentliggøres. Se Tilmelding.
  4. Tilmelding indeholder at man angiver øllets stilart. Tilmeldte øl kan ikke skifte stilart efter aflevering. Deltagere skal sørge for at øllene bliver tilmeldt indenfor den rigtige stilart.
  5. Deltagende øl skal navngives. Find et sjovt navn til din øl, dvs. et generelt navn som "Engelsk Ale" duer ikke.
  6. Bryggere må deltage med maksimum 1 øl per hovedkategori (se Øltyper). Dette inkluderer deltagelse som medlem af et hold eller laug. Det vil sige, at hvis et hold deltager med et øl indenfor en bestemt kategori, må medlemmerne ikke deltage med deres egne øl i samme kategori.
  7. Bemærk at det ved DM 2008 er muligt tilmelde 2 øl til kategori 10 "Belgisk Ale", dog ikke fra samme stilart.
  8. 3 flasker af det tilmeldte øl skal leveres. Flaskerne skal være standard 330ml ølflasker. Andre typer accepteres ikke af praktiske grunde.
    Flaskerne skal tilmeldes inden den 5. april, og leveres inden anførte deadline på de enkelte indleveringssteder – listen findes her.
  9. Flaskerne skal markeres tydeligt med øllets tilmeldingsnummer både på kapsel og på etiket. Se Levering.
  10. Et afleveringsskema leveres sammen med øllene. Det skal udfyldes med bryggerens kontaktinformation, og markeres med øllets tilmeldingsnummer i feltet øverst til højre.
  11. Emballagen tilfalder Foreningen af Danske Øldommere.
  12. Der er intet krav om, at bryggeren selv er tilstede.
  13. Deltagelse koster 40 kr. pr. øl.
  14. Flasker, der bruser over ved åbning diskvalificeres. Af sikkerhedshensyn skal deltagere sørge for at trykket i flaskerne er rimeligt.

Så er det nok med regler for denne gang...