Sådan høster du gær fra dit eget bryg.

Du kan genbruge gæren fra en tidligere bryg af flere grunde - dels for at spare penge (selvom det ikke er ret meget) og dels for at kunne starte den næste bryg med et rigtig stor antal gærceller, der forsikrer en hurtig gæring.

Det er selvfølgelig vigtigt at det tidligere bryg er vellykket og ikke inficeret, ligesom det er enormt vigtigt ikke at introducere en ny infektion under processen.

Den simpleste metode er simpelthen at brygge den samme dag som du tapper den forrige øl fra dets anden gæringstank. Bare ved at hælde det nye urt ovenpå den gamle "gærkage", og så går det i gang. Men hvis du vil genbruge gær som du har opbevaret i noget længere tid, skal den høstes ordentligt og skilles fra andet bundfald. Gær kan opbevares i køleskabe, men du må regne med at antallet af levende celler halveres hver uge..

For det første! ALT skal være desinficeret. Se vores side om desinficering - du kan vælge om du vil bruge en desinficeringsmiddel, kogende vand, eller sprit. Husk også de udvendige dele af glassene, rundt om åbningen. Alt vand du bruger må have været kogt.

Fremgangsmåde

Du skal bruge mindst 2 patentglas, sytetøjsglas eller lignende.

1) Hæld kogende vand i dit (dine) glas.

2) Køl det ned i køleskabet dagen før gærhøst

3) Det afkølede vand fra det ene glas hældes i gærtanken efter 2. fermentering (Det er her jeg høster gær, da der efter første fermentering er meget snask i bundfaldet). OBS OBS OBS! Husk at desinficere kanterne, åbninger osv. med sprit eller kogende vand (Skold IKKE glas balloner da der er for stor sprængningsfare).

4) Sving gæringstanken rundt til gæren/bundfaldet er opløst i vandet og hæld det hele i det tømte glas igen. Luk låget og sæt det i køleskab 2-3 dage.

5) Efter et par dage vil du se at, der er bundfældet gær i to lag.

Det nederste lag i dit glas er den mørke gær (den mørke gær er død gær, eller meget dårlig gær). Det øverst lag (i gærlaget) i glasset er den lyse gær, og det er den lyse gær der er levende og god. Det er den lyse gær du skal høste!

6) Tøm forsigtigt noget af vandet ud af glasset med gærhøsten i uden at skvulpe eller at ånde ned i glasset (din ånde indeholder grimme ting som du ikke vil brygge øl på! Så brug evt. et åndedrætsværn for at holde din ånde væk fra glasset). Luk glasset igen. Sving glasset forsigtigt indtil det øverste lyse gærlag er opløst, helst uden voldsomme skvulp.

7) Tøm lidt vand ud af glas nr 2. fra køleskabet og hæld din lyse gær i glas nr. 2. Du kan nok ikke undgå at der kommer noget af den mørke og død gær med over ved den første "vask". Dette kan du så gentage et par gange alt efter hvor renset du vil have at din gærhøst skal være. De mørke gærrester smides væk.

Thats it!!! Den opbevarede gær kan bruges uden at lave en starter, den skal bare kastes i dit næste bryg efter at den er tempereret til din urt's ca. temperatur. Hvis temperaturforskellen på urt og gær er for stor kan gæren få et chock.

Gæren kan holde 1-2 mdr. i køleskab og opbevares bedst i vand. Hvis det er undergær du har høstet skal du med ca. en uges mellemrum, lette trykket i glasset indtil der ikke udvikles kulsyre længere.

Gærhøst for overgær og gær til kraftigt smagende øl kan høstes i 8-10 generationer, og til undergæret øl eller let/fint smagende øl 3-6 generationer.

Og til sidst: Husk at smage på øl-resultatet før du høster gær, og smag evt. også på lidt af gæren, opløst i vand. Hvis gæren smager surt eller på anden måde ikke smager "gær-agtigt" skal du ikke høste fra dit bryg, men starte med en frisk gær.